Fire 2018-trends for mindre virksomheder | Ferratum Business Virksomhedslån
<< Tilbage til Blog
  • 2018-01-02
    Fire 2018-trends for mindre virksomheder

     

    Velkommen til et nyt år! 

     

    Hvordan kan det kommende år spille en positiv rolle for din mindre virksomhed med de hurtige teknologiske landvindinger, den stigende efterspørgsel på onlinebutikker og stigningen i antallet af mennesker, der arbejder freelance? Hvad skal du tage højde for, og hvilke ting kan dit mindre firma drage fordel af?

     

    Nedenfor kigger vi på fire trends for mindre virksomheder, som det er værd at holde øje med i 2018:

     

    1. Stadigt flere arbejder hjemmefra

     

    Kilder som FastCompany forudser, at over 50 % af arbejdsstyrken vil arbejde hjemmefra i 2020, og i 2018 vil vi opleve, at denne forudsigelse nok ikke rammer helt ved siden af.

     

    Ifølge spørgeundersøgelser foretaget af YouGov Omnibus i Storbritannien, har 54 % af de kontoransatte allerede nu mulighed for at arbejde hjemmefra, og af disse oplyser 30 %, at de er mere produktive, når de arbejder hjemmefra, end når de er på kontoret. 

     

    Undersøgelser har vist, at tillid og gensidig respekt i højere grad end mikrostyring giver virksomhederne de ønskede resultater.

     

    Hjemmearbejdspladser er en fordel for begge parter.  De ansatte kan arbejde i deres egne, trygge omgivelser og tilpasse arbejdet, så det passer ind i deres livsstil, og arbejdsgiverne kan skære ned på generalomkostninger, som f.eks. kontorlokaler. 

     

    Ifølge Small Business Trends (link til artiklen: https://smallbiztrends.com/2017/11/2018-small-business-trends.html) regner 90 % af de mindre virksomheder med at ansætte nye medarbejdere i 2018.  Du kan roligt regne med, at flere af de nyansatte kommer til at arbejde hjemmefra.

     

    2. Opfyldning af millennialgenerationens behov

     

    Med udsigten til at millennials i 2020 vil udgøre 40 % af den samlede arbejdsstyrke, vil vi opleve en voldsom ændring i den måde, hvorpå erhvervslivet forsøger at tiltrække nye talenter, og hvordan de ansatte vælger deres arbejdsgivere.

     

    Som vi har skrevet i en tidligere artikel, er den tid forbi, hvor det var nok for et firma bare at indrykke en annonce og fortælle om frynsegoder og løn for at tiltrække de rette medarbejdere.  Millennials vil have meget mere end det.  De søger efter en mening med tingene og et formål.

     

    Mange firmaer fokuserer deres brandingindsats på at tiltrække kunder, men bør i stedet tænke på, hvad det er, millennials ønsker at se.  I 2018 vil firmaer, som forsøger at tiltrække millennials, skulle fremhæve virksomhedens målsætning, formål og firmakultur, som f.eks. de støtteordninger, der tilbydes de ansatte. 

     

    Ønsker du at vide mere om, hvad det er millennials eftersøger?  Læs vores blogindlæg om, hvorfor social kapital er den bedste type kapital for din virksomhed. 

     

    3. Personliggjort, hyperlokal annoncering

     

    I en tidsalder hvor vores smartphones altid ved præcist, hvor vi er, og hvad vores præferencer er, er der ingen undskyldning for virksomhederne for ikke at personliggøre deres markedsføring over for kunderne.

     

    I 2018 vil vi se hyperlokal annoncering nå nye højder, når mindre virksomheder forsøger at finde og nå ud til deres kunder.  Reklamer bliver ekstremt personaliserede og relevante i alt fra lokalområde til specifik demografi.

     

    Der bliver færre reklamer, som kan karakteriseres som "skud med spredehagl", færre tilfældige annoncer og pixels, der dukker op på hjemmesider.  I stedet kommer der mere indfødt reklame (native advertising), som ikke er invasiv, og som rent faktisk interesserer kunderne nu og her.  Vi kommer til at se målrettede reklamer, der sættes op og leveres til kunderne på en måde, som føles naturlig og ikke sælgeragtig.

     

    Glem alt om generalisering, vær specifik.  Tal direkte til dine kunder, og henvend dig direkte til dem.

     

    4. Sådan finansierer du din mindre virksomhed

     

    Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af Microsoft omkring trends for mindre virksomheder i 2018 sagde næsten halvdelen af de adspurgte virksomhedsejere, at deres største udfordring i det kommende år bliver de konstante ændringer og landvindinger inden for teknologien.  Den anden største udfordring var begrænsninger i budgettet. 

     

    Ser man på finansiering af mindre virksomheder og de finansielle trends for 2018 er den største finansieringsmulighed crowdfunding.  Inden for de senere år er crowdfunding blevet en vigtig ressource for mindre firmaer, og vi vil se en øget popularitet inden for dette i 2018.  Hold øje med det.

     

    Mht. andre finansieringsmuligheder vil det i 2018 stadig være svært for mindre virksomheder at opnå lån i de traditionelle banker.  Derfor er det vigtigt at finde en finansieringspartner, som du stoler på, og som forstår forretningsgangen i en lille eller mellemstor virksomhed. 

     

    Hos Ferratum Business har vi forenklet udlån til mindre virksomheder.  Ansøgninger om mindre forretningslån udfyldes online eller via din smartphone.  Der er ikke noget papirarbejde, og du skal ikke stå i kø.  Det tager kun få minutter at udfylde ansøgningen, og når den er godkendt, har du arbejdskapitalen til rådighed den næstfølgende bankdag.  Så enkelt er det.

     

    Skål for et lykkebringende nytår 2018 for dig og din virksomhed!

     

    Kategori:

    Iværksætteri