Sådan leder du din virksomhed med mindfulness | Ferratum Business Virksomhedslån
<< Tilbage til Blog
  • 2017-09-19

     

    I de senere år har der været meget hype omkring ordet "mindfulness", og det er der flere gode grunde til.  Det globale wellness-marked på 3,4 billioner dollars er nu tre gange større end verdens samlede lægemiddelindustri. 

     

    Hvad er mindfulness for en størrelse?  I bund og grund går mindfulness ud på at fokusere sin opmærksomhed på nuet.  Det lyder nemt nok, ikke?  Det er det også.  Men det betyder ikke, at vi gør det så tit, som vi burde.

     

    Bevar roen under pres

     

    Vi har alle hørt sætningen "bevar roen under pres".  Som virksomhedsejer er det af største vigtighed at bevare roen under pres, både på det personlige og det professionelle plan.

     

    Tænk blot på, hvor meget et klart og nærværende sind kan gøre for at minimere fejl, løse problemer, lægge strategier og tage sig af de ting, der dukker op, fremfor impulsivt at reagere på de begivenheder, der indtræffer. 

     

    Når man reagerer ud fra et bevidst og stabilt sind, fremfor at handle pr. impuls, kan man træffe rolige, rationelle og oplyste beslutninger.  For ikke at nævne den betydning et roligt sindelag betyder for forholdet til dine kunder og kolleger.

     

    Fortæl mig om fordelene

     

    Blandt mange andre fordele har mindfulness vist sig at bidrage til at reducere stress, styrke modstandskraften og øge vores følelsesmæssige intelligens.  Alt sammen noget, der er yderst værdifuldt for en leder af en lille eller mellemstor virksomhed.

     

    Hvad bruger du i virkeligheden din tid på?

     

    Føler du, at du hele tiden ræser rundt og slukker den ene ildebrand efter den anden?  Eller føler du, at du hele tiden bliver trukket ind i en malstrøm af e-mails og sociale medier? 

     

    At være i nuet og være klar over, hvor man lægger sin tid og opmærksomhed er en værdifuld indsigt.  Du siger måske, at der aldrig er nok timer i døgnet til at nå alt det, du skal i din SMV. 

     

    Men hvis nu du skulle bedømme hvor og hvordan, du bruger din energi, vil du måske blive overrasket over, hvor du ubevidst lægger al din energi. 

     

    Brug tiden fornuftigt

     

    Mindfulness kan hjælpe dig med at blive bedre klar over dine valg, hvad der skal gøres og hvordan, du prioriterer opgaverne i din virksomhed.  Som virksomhedsejer kan det at være opmærksom på dit tidsforbrug hjælpe dig med at foretage et bevidst valg af, hvor du i virkeligheden skal bruge din tid og energi. 

     

    Hvis du er mere bevidst om dit tidsforbrug og dine valg, resulterer det ofte i større produktivitet.  Desuden finder du måske oven i købet ud af, at du har mere tid til rådighed til din familie, venner eller andre aktiviteter, når du har kigget nærmere på dit tidsforbrug.

     

    Kreativ tankegang og problemløsning

     

    Som virksomhedsejer er du nødt til at være skarp, hvis din rolle involverer kreativ og strategisk tænkning.  Når ens sind er afslappet, kan man bedre finde løsninger, end når man er stresset. 

     

    Mindfulness kan hjælpe med at dulme støjen i hovedet og gøre det muligt at "pejle sig ind" på sig selv, tage beslutninger og lettere finde løsninger.

     

    Kun ti minutter om dagen 

     

    Hvis du tager blot ti minutter ud af din dag og bruger dem på at meditere, kan det gøre en kæmpe forskel for din opmærksomhed.  I tilgift til de hundredvis af gratis videoer på YouTube finder du også adskillige gode apps, som kan give dig en introduktion til meditation på 21 dage, hvor du starter med blot få minutter dagligt og gradvist arbejder dig op på 30 minutter om dagen. 

     

    Hvor mindful er du selv, når du leder din virksomhed?

     

    Se flere gode historier og tips på vores blog

     

    Har du lyst til at høre mere om, hvordan Ferratum Business kan gøre din tilværelse lettere?  Læs mere her!  

     

    Kategori:

    Iværksætteri